Janne Toft-Lind, Det Røde Pakhus i Skælskør:
vi bliver nødt til at passe bedre på hinanden
Vi kunne jo starte med at -fjerne fattigdomsydelserne man kunne jo for eksempel lade ydelserne følge pris og lønudviklingen så man ikke udhuler syge og arbejdsløses købekraft og levegrundlag – Vi kunne indføre en mindstegrænse for hvor små dagpenge kan blive, så vi ikke udhuler dagpengemodtagere der opfylder alle beskæftigelseskravs dagpenge gradvist
Vi kunne indføre en ny forbedret fattigdomsgrænse, der sikrer at debatten om fattigdom ikke reduceres til diskussioner om definitioner og opgørelsesmetoder men derimod kan føres på baggrund af fakta og et fælles grundlag.
Der er meget vi kan gøre anderledes hvis vi står sammen
vi kunne give sygdomsramte hjælp og ro.
vi kunne vælge at alle skal have en job og uddannelsesgaranti, sådan at vi sikrer ledige bliver tilbudt job eller uddannelse inden dagpengeperioden udløber og vi kunne vælge at tage et opgør med tvang, sanktioner og kontrol for når vi bliver ramt af arbejdsløshed skal vi have hjælp – vi skal ikke mødes med mistillid tvang og sanktioner
Vi kan også vælge at sikre frie og lige muligheder for alle, så f.eks. mennesker med handicap får mulighed for at deltage på alle samfundets niveauer. Der skal være reel lige adgang til både uddannelse og arbejdsmarked, og vi skal selvfølgelig garantere økonomisk tryghed så alle uanset arbejdsevne kan leve et værdigt liv. Vi kan nedlægge den forhadte moderniseringsstyrelse og vi kan arbejde for at få sat en stopper for EUs dikteren, deres konstante strøm af direktiver der griber ind i den måde vi gør ting på i vores lille andedam
Først sprængtes budgetterne. Nu bliver de langtfra brugt fuldt ud. En økonomisk grundlov har betydet, at store summer til velfærd samler støv i kommunekasserne. I alt har kommunerne brugt 14,4 mia. kr. mindre på kommunal service, end de kunne have gjort i perioden 2013-2017. Det svarer til 2,9 mia. kr. om året. For de penge kunne kommunerne have ansat 4.500 medarbejdere ekstra på fuld tid ifølge beregninger fra tænketanken Kraka.
I enhedslisten har vi lige fremlagt vores 100 dage med enhedslisten, et fuldt finansieret gennemarbejdet bud på hvad vi ville gøre de første 100 dage hvis vi fik magt som vi har agt. Jeg har flere med hvis nogle vil ha en (https://enhedslisten.dk/100-dage)
Da overenskomst forhandlingerne gik igang oplevede jeg et sammenhold og en gnist som bare voksede og voksede dag for dag rigtig mange offentligt men også privatansatte har demonstreret, støttet ved faneborgen været aktive på de sociale medier og meget meget mere – det har været helt fantastisk og tak for det!!
Personligt er jeg bare dybt dybt skuffet over at forhandlerne ikke stod fast og sammen bare lidt længere og fik alle med i mål “en løsning for alle” blev “en løsning for nogle” og en kommission til andre..
Jeg frygter det får alvorlige konsekvenser for både børn og lærere og jeg mistænker også at det kan komme til at knibe med mobiliseringsviljen fremover
det var dumt venner Alle jeres fine resultater drukner i lærergate2 for der er opnået fine resultater på flere områder, problemet er bare at rigtig mange af modtagerne af gaverne udtaler her og der og allevegne at de ikke ville have dem når det var på bekostning af lærernes overenskomst. Jungletrommerne synger en sang over en bred kam der lyder vi er ikke glade men tør vi stemme nej? nytter det? Jeg vil tale for at stemme nej
Stem nej fordi vi ønsker værnsregler, vi ønsker ikke at arbejdere skal tvinges til at tage ansvar for landspolitik og undervisning uden at have indflydelse på ressourser ledelse og økonomi – HVIS vi siger ja til syltekrukken så siger vi ja til et medansvar for politikernes reform
Vi må gerne strejke når vi har stemt nej
Kommissionen skal udelukkende SE på det…. man er ikke forpligtet
Vi har altså stadig ingen overenskomst på lærerområdet og man vælger at efterlade lærerne på perronen .. #EnLøsningForAlle blev til #EnLøsningForNogen
Vi skal stemme nej og stå sammen nu fordi:
Først kom de efter lærerne der blev lovgivet og de fik ingen overenskomst
Men du var ikke lærer så det angik jo ikke dig
Så kom de efter lærerne
Der blev nedsat en kommission og de fik ingen overenskomst
du var ikke lærer så det angik jo ikke dig (Jeps det er 2. Gang nu uden overenskomst)
Så kom de efter SoSuerne
Der blev nedsat en kommission og de fik ingen overenskomst
du var ikke SoSu så det angik jo ikke dig
Så kom de efter smedene
Der blev nedsat en kommision og de fik ingen overenskomst
du var ikke smed så det angik jo ikke dig
Forsæt selv listen
Thomas Clausen, Anlægget i Slagelse:
Første Maj er arbejderbevægelsens kampdag.
Kampen foregår lokalt, nationalt og internationalt.
På det lokale plan var kommunevalget en vigtig begivenhed. Det borgerlige flertal forsvandt ikke, men det blev svækket.
Og på en måde, som gjorde Slagelse kommune kendt over hele landet.
Og så endda ganske gratis.
Her behøvedes ikke nogen reklamebureauer.
Med svækkelsen af det borgerlige flertal er der skabt muligheder for, at der kan føres en anden politik.
Kommunen kan blive mere solidarisk og mere miljøvenlig.
Solidariteten viser sig ved at fortsætte den mere menneskelige tilgang til syge og arbejdsløse, som er indledt på Jobcentret i 2017.
Der blev ryddet op i mange af de sager, som har været trukket i langdrag i årevis.
Enhedslisten pressede på at få en mere menneskelig sagsbehandling.
Og det kom med i budgetforliget for 2017.
Ekstra 100 syge borgere har omsider fået den førtidspension, som de længe har været berettiget til.
Denne kamp for en mere retfærdig behandling af syge borgere er en del af arbejderbevægelsens solidaritet.
Det er en vigtig opgave for byrådets social- og beskæftigelsesudvalg at opmuntre til, at der også fremover er fokus på de mange uafklarede sager.
At få afsluttet sin sag vil give borgeren et bedre liv.
Og sagsbehandlerne får bedre arbejdsforhold.
Og Jobcentret får flere kræfter til at koncentrere sig om det, der burde være en kerneopgave, nemlig at formidle jobs til de arbejdsløse.
Opsvinget efter otte års økonomisk krise er skævt fordelt.
Der er stadig et par tusinde mennesker i Slagelse og omegn uden arbejde.
Ikke nok med det.
De forringede dagpengeregler er med til at give en utryghed, som for alvor har svækket velfærdssamfundet.
Beskæftigelsen lokalt står i stampe.
Der er brug for arbejdspladser på velfærdsområderne, inden for hjemme- og sygepleje, i børnehaverne og i skolerne.
Der skal også skabes arbejdspladser inden for den grønne omstilling af samfundet.
Mere energirenovering af vores bygninger.
Flere solcelleanlæg og solvarmeanlæg.
Opstilling af havvindmøller og klimasikring af vore kystområder giver jobs til mange og kan give jobs til endnu flere.
Vi har som medlemmer af fagforeninger og som tillidsrepræsentanter en opgave med at organisere vore kolleger.
Vi har en opgave med at sikre overenskomster i de mange private virksomheder, hvor der fortsat ikke er overenskomst.
Det at være organiseret og at være mange organiserede viste frem for alt sin betydning ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte.
En løsning for alle blev den fælles parole for social- og sundhedshjælpere, portører, pædagoger, skolelærere og ja selv for de økonomer og jurister, som var blevet sat til at skrive lockoutpapirerne hos arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og i Moderniseringsstyrelsen hos staten.
På lønområdet blev det en løsning for alle.
Solidaritetspagten mellem de offentligt ansatte og deres fagforeninger er historisk.
Aldrig før har der været dette sammenhold mellem vidt forskellige faggrupper på de offentlige arbejdspladser.
Den 22. marts var der stormøde for tillidsrepræsentanterne.
10.000 tillidsrepræsentanter var forsamlet i Fredericia.
Aldrig før har så mange tillidsrepræsentanter været forsamlet.
Det er af afgørende betydning for fagbevægelsens videre udvikling og for det lønresultat, som er opnået i den aktuelle situation.
Resultatet på lønområdet er bemærkelsesværdigt, ikke mindst på baggrund af den overdimensionerede lockouttrussel fra de offentlige arbejdsgivere og på baggrund af den borgerlige regerings trussel om et lovindgreb.
Resultatet på lønområdet er okay.
Fagbevægelsen fik sine krav igennem.
Men en samlet lønramme på 8,1 procent over tre år er ikke prangende.
Derfor rammer den automatiske reaktion fra Dansk Arbejdsgiverforening ved siden af skiven.
”Udhuling af den danske konkurrenceevne og tab af vækst og danske arbejdspladser.”
Kan lønstigningen på 0,8 procent den 1.april udhule konkurrenceevnen?
Kan lønstigningen på 0,5 procent den 1. oktober føre til tab af vækst og arbejdspladser?
Det skal man vist være direktør i Dansk Arbejdsgiverforening for at kunne mene for alvor.
Danmarks rigeste mand hedder Kjeld Kirk Christiansen.
Hans LEGO-koncern havde i 2017 et overskud per ansat på 628.000 kroner.
Mon ikke LEGO også klarer 2018 med en lønstigning til offentligt ansatte på 1,3 procent plus lidt forhøjet indbetaling til ATP?
Måske køber de offentligt ansatte ligefrem en spand LEGO-klodser ekstra for lønstigningen?
Der er faggrupper, der ikke fik løst deres problemer med arbejdets tilrettelæggelse.
Det gælder lærerne i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne.
Især blandt skolelærerne er der utilfredshed.
Først skulle de vente på løsning til 2015 efter at være sat i benlås med lovindgrebet i 2013.
Så skulle de vente til 2018.
Og nu skal de vente på en kommission i 2021.
Måske ender det med et nej fra skolelærerne og med konflikt.
I det tilfælde kaldes der atter på fagbevægelsens solidaritet.
Sammenholdet i dette forår kan føre til, at den samlede fagbevægelse efterhånden har samlet kræfter til at rejse offensive krav.
Det tog 30 år at få indført 8 timers arbejdsdag, så arbejdsugen blev på 6 gange 8 timer i 1920.
Det tog over 50 år, inden vi fik tilkæmpet 40 timers arbejdsuge i 1974.
For næsten 50 år siden rejste nogle københavnske arbejdere kravet om 35 timers arbejdsuge.
Er det ikke på tide, at vi begynder at tale om en 30 timers arbejdsuge?
Lad os deles om arbejdet.
Det er bedre for den enkelte og bedre for samfundet.
Og hermed en opfordring til fagbevægelsens aktivister:
Overbevis flere af kollegerne om, at de skal være fagligt aktive.
Overbevis kollegerne om, at de skal være politisk aktive på arbejderbevægelsens solidariske grundlag.
Slut med Venstres angreb på efterløn, dagpenge og på udlændinge.
Slut med Liberal Alliances og Konservatives skattelettelser til de rige.
Slut med Dansk Folkepartis splittelse af det danske samfund, som har ført til forringelse af lønmodtagernes rettigheder og til elendige forhold for udlændinge.
Og til de andre partier i arbejderbevægelsen: Enhedslisten vil godt hjælpe jer med at holde jer fra DONG-skandaler og overgreb på faglige organisationer.
Når vi skaber et andet styrkeforhold, kan vi skabe forandringer, både lokalt og på landsplan.
Så bliver der også styrke til international solidaritet med de modige fagforeningsfolk i de latinamerikanske lande, hvor fagforeningsaktivister forfølges.
Og solidaritet med de tapre kurdiske mænd og kvinder, som i Syrien kæmper for overlevelse og national selvstændighed.
Fortsat god Første Maj.