Her er en alternativ bogstavkombination, hvormed reformen også kan beskrives:
A-holdet: De unge, der af forskellige optimale årsager (miljø, intelligens, køn, etnicitet, social status m.m.) har opnået karakteren 6 eller derover i Folkeskolens afgangsprøver.
Uddannelsen dækker stort set det klassiske gymnasiums undervisningsindhold.
B-holdet: De unge, der ikke opfylder kravene til at komme på A-holdet, men trods alt har bestået Folkeskolens afgangsprøver med minimumskaraktererne 2 i dansk og matematik.
Uddannelsen er rettet mod mere faglige områder, men kaldes nu gymnasial.
C-holdet: De unge, der af forskellige årsager ikke opnår de ovennævnte karakterer ved Folkeskolens afgangsprøver eller helt er droppet ud af skolesystemet.
Tidligere kunne disse tilbydes et ekstra undervisningsforløb i blandt andet kommunale 10-klasser.
Dette kommunale tilbud afskaffes nu i forbindelse med reformen. Vil en ung med manglende karakterer ind på en gymnasial uddannelse, kan dette mod betaling ske ved at tage et ophold på en efterskole. Forældrene skal dog ryste op med et beløb, der ligger omkring 30.000 kr. for et år.
Det kan bekymre, om unge fra netop den omtalte gruppe er i stand til at honorere dette.
Hmm… Al forbedring er en forandring, men det er ikke al forandring, der er en forbedring.