Af Johnny Gregersen
Der arbejdes i øjeblikket i Slagelse med en ny kommende plan for placering af skærmede plejeboliger i Slagelse Kommune. Skærmede plejehjemsboliger benyttes fortrinsvis til diagnosticerede demente. I den forbindelse har man åbenbart fundet en mirakelkur i fremtiden for nedbringelse af antallet af demente. Ikke mindst i sydøstområderne af kommunen.
Der er i beslutningsgrundlaget tale om tre scenarier, som har været til offentlig høring, og nu skal Byrådets Seniorudvalg tage stilling til hvilke af de tre oplæg, man vil vælge.
Ser man på de tre forslag, er det fælles for dem alle, at antallet af pladser er mindre end det nuværende antal. Samtidig er området for de to tidligere kommuner Hashøj og Skælskør fuldstændig tømt for skærmede plejehjemsboliger.
Alle landsprognoser for demensudviklingen siger, at antallet vil stige markant i fremtiden.
Forventningerne i Slagelse om, at ældre hellere vil forblive i eget hjem i stedet for at ville bo på plejehjem, kan ikke forventes også at gælde for diagnosticerede demente. Demens er en sygdom, som i større eller mindre omfang forværres, således at man i slutfasen har vedvarende brug for hjælp, som oftest kun kan gives i en skærmet bolig. Her er der ikke tale om et valg.
Hvilket mirakelmiddel, der mindsker det samlede antal af demente, har man fundet i Slagelse?
Og hvilke geografiske forhold gør, at der i den sydøstlige halvdel af kommunen åbenbart ikke forventes tilfælde af demensdiagnoser, der kræver ophold i skærmede plejeboliger?
For det forholder sig vel ikke sådan, at man kalkulerer med, at nogle af vores mest svage og sårbare ældre i deres sidste ’valg’ af bosted skal ’vælge’ enten at bo i Korsør eller Slagelse?
De tre modeller afspejler en centralisering til store enheder. Argumentet er at samle større kompetencer koncentreret omkring få institutioner. Dette er prioriteret over placeringer i det kendte, nære miljø, hvor man sidst har boet. Og små enheder påstås dyrere at drifte end større.
Er det stadigvæk flertalsgruppens eneste fokus, at der skal styres efter billigste løsning? Eller kan der blive taget lidt mere hensyn til vores svageste ældre og deres pårørende, også udenfor de store byer?
Hvordan tror man, tilværelsen vil blive for det ældre ægtepar, der får en af ægtefællerne anbragt i Slagelse Nordby, hvor den anden skal tage offentlig transport fra et yderområde for at kunne besøge sin ægtefælle?
Bare ét eksempel.
Eller kunne der måske blive plads til et andet demensmirakel i den sydøstlige del af Slagelse Kommune? Et mirakel, hvor demente i Slagelse får mulighed for at kunne vælge at blive nærmere på sit tidligere nærmiljø i en tryg mindre enhed og omgivet af kompetent og kendt personale, hvis man får den uhelbredelige sygdom. Der kan jo også skabes kompetente miljøer i mindre enheder.
Og når f.eks. eneste argument i beslutningsgrundlaget for, at der ikke kan være skærmede plejehjemspladser ved Hjemmet ved Noret i Skælskør er, at det ligger for tæt ved vandet, kan man i det hele taget have sine tvivl om, hvor seriøst arbejdet med beslutningsoplægget har været.