Janne Toft-Linds tale

Vi er kommet langt i Danmark, ingen tvivl om det.. Men vi lever i et kapitalistisk samfund der profitererer på at skabe splid mellem mennesker, et samfund der stadig er præget af gammeldags definerede kønsroller og mønstre og ulighed imellem de 2 køn, selvom mange mennesker ikke lever efter disse mønstre længere holdes der stædigt fast. Ligestilling er ikke bare den enkeltes ansvar, vi sakker bagud i Danmark – i forhold til Norden og det øvrige Europa. Lovgivningen skal opdateres så den følger med tidens ændrede familiemønstre, Far, medfar eller medmor skal have samme rettigheder og pligter som far og mor. I dag har vi familier i alle regnbuens farver og det bør være sådan at det afspejles i vores lovgivnig. Diskrimination på grund af køn, kønsidentitet eller sexualitet er desværre almindelig dagligdags kost i Danmark, vidste i for eksempel at en transkønnet der er heterosexuel langt lettere kan få lov at skifte køn end en der er homosexuel. – Det giver INGEN mening.. I dag er det en meget lille gruppe af mennesker der har den økonomiske, sociale og kulturelle magt. Det har de i kraft af økonomi og adgang til resurser, men også i forhold til udannelse, arv, køn, sexualitet og etnicitet – Denne ubalance betyder at nogen har færre muligheder end andre.. Denne ulighed rammer i særlig grad kvinder og andre der ikke ligner samfundets top. Kvindekamp er i virkeligheden klassekamp for kvindekamp handler jo ikke kun om lige rettigheder til kvinder.. Det handler om lige rettigheder, lige muligheder og ligeværd. Vores kamp er ikke længere kønnenes kamp men en kamp for frigørelse til alle, et opgør med tanken om at et menneske kan klassificeres og kategoriseres efter om de har en tap eller ej og et opgør med den kultur der prøver at bilde os ind at førersædet i dette liv er reserveret til et køn, en klasse og en hudfarve.. Det handler om frihed for os alle – Kvindekamp er klassekamp.Ingen klassekamp uden kvindekamp og ingen kvindekamp uden klassekamp. Det er en frigørelseskamp for lighed mod fordomme undertrykkelse og diskrimination Kampen for forandringer forsætter kampen for et samfund baseret på stærke fælleskaber, lighed, solidaritet og bæredygtighed, forandringer der kun kan skabes ved at vi går sammen organiserer os og handler sammen.. For sammen er vi stærkere I Danmark oplever vi en stigende og snigende racisme med et sygeligt og stigende skvæt fascismeEn diskriminerende lovgivning der rammer flygtninge og etniske minoriteter hårdt og skaber et apartheit. For nogle betyder det de fratages muligheden for en selvstændig indkomst eller de er tvunget til at blive i et voldeligt forhold ellers ryger de ud.. Sådan er familiesammenføringens lyksageligheder nemlig indrettet, får du tæv af din partner og ønsker at afbryde forholdet ryger du ud.. Samfundet forsætter med andre ord afstraffelsen af ofret. Derfor er kampen mod racisme også både klassekamp og kvindekamp Den enkeltes ret til at bestemme over sin krop er en af de vigtigste frihedsrettigheder vi har, desværre er den ikke en selvfølge på verdensplan kæmper man stadig anderledes hårdt med kønsbetinget ulighed millioner af kvinder verden over har ingen ret til at vælge partner, blive skilt, få en uddannelse eller få en abort. homosexuelle, bisexuelle og transpersoner er ofre for forfølgelse og hadforbrydelser Natur katastrofer og krig rammer ofte de efterladte kvinder og børn hårdest, millioner af mennesker er ofre for gældsslaveri tvangsarbejde, menneskehandel og sexuel udnyttelse det er en milliardindustri at undertrykke og betvinge Vi er nået langt i Danmark, men der er stadig vigtige problemstillinger hvor retten til egen krop ikke er en selvfølge. Transpersoner skal ikke sorteres fra ved jobsamtaler, handikappede skal have de sundhedsfaglige hjælpemidler stillet til rådighed de har behov for, mandlige pædagoger skal ikke mistænkeliggøres kvinder skal ikke fravælges fordi de måske skal på barsel og kvinder skal ikke UANSET hvor de kommer fra rammes af hverken sexsme eller racisme Kvindekamp anno 2018 er klassekamp kampen for ligeløn, et lige arbejdsmarked, plads til alle, og langt langt mere fritid med en generel arbejdstidsnedsættelse til alle kan vi nemlig sikre at arbejdet fordeles istedet for nogle arbejder meget og andre er nød til at gå på deltid for at få hverdagen til at fungere. Den kapitalistiske økonomi har hverken skabt kønsrollerne eller uligheden imellem kønnene men arbejdsgiverne drager fordel af af uligheden – kvinder arbejder til en lavere løn end manden og løfter fortsat den største arbejdsbyrde. Muligheden for at forsørge sig selv er fundamental for at kunne træffe egne sunde valg. Har en mandlig arbejder objektiv interesse af, at hans kone får mindre løn for samme arbejde? Næ, så bliver familiens samlede indtægt jo bare mindre. Hvorfor skulle han ønske sig dyrere og dårligere børnehaver med kortere åbningstid? De, der profiterer af ulige løn er ikke mænd generelt, men arbejdsgiverne, mænd såvel som kvinder. Og de er ikke mindst afhængige af, at pligter som børnepasning, madlavning, tøjvask og rengøring bliver udført gratis og privat af arbejderkvinder. Overklassens kvinder selv har altid kunne købe sig til barnepiger, rengøringskoner, gartnere og restaurantbesøg. Kamp mod systemet Kvindeundertrykkelse skabes ikke af mænds ideer, men af klassesamfundet. Derfor kan kampen for kvindefrigørelse ikke adskilles fra kampen mod systemet. Den gamle rødstrømpeparole “Ingen kvindekamp uden klassekamp. Ingen klassekamp uden kvinde-kamp” har fat i den lange ende. Det er her nøglen til forandring ligger: når almindelige mænd og kvinder trodser sexistiske ideer og slås mod systemet for bedre vilkår til alle – SOM I ALLE!