DKP 100 år

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 26/11/2019
19:30 - 21:30

Lokation
Slagelse Bibliotek


Tirsdag d. 26. november 2019
Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3, Mødelokale 1,
kl. 19.30 – 21.30

Jens Fransen indleder

Jens Fransen har skrevet flere bøger om DKP Slagelses historie

Danmarks Kommunistiske Partis oprettelse og årene derefter med udgangspunkt i DKP Slagelses udvikling i de år.

 

 

 

DKP har netop fejret 100 året for partiets stiftelse. Det skete på en kongres i Fredericia 9. november 1919.

Ved stiftelsen af DKP, som det første år hed Danmarks Venstresocialistiske Parti, var Slagelse godt repræsenteret, idet en af de delegerede og på kongressen valgte hovedstyrelsesmedlemmer, Peter Sessing, var lokal og ansat ved Statsbanerne.

I 1920 stiftede han den første kommunistiske partiafdeling her i byen. Nogen lang levetid fik den dog ikke. Interne stridigheder førte til afdelingens opløsning. Først i 1931 blev DKP-afdelingen reetableret.

Historien bag – og ikke mindst baggrunden for den meget revolutionære stemning i 1919 – vil indgå i Jens Fransens oplæg. Hovedvægten vil dog være det lokale og de kampe, der blev ført her i Slagelseområdet.

En del af materialet vil også kunne findes i en artikel i Historisk Forening for Vestsjællands årsskrift, der kommer på gaden tre dage efter DKP´s foredragsaften på Slagelse Bibliotek tirsdag d. 26. november kl. 19.30.

Arr.: Danmarks Kommunistiske Parti Sjælland