Valgmøde Bøgelunde – Thomas

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 13/10/2021
19:00 - 21:15

Lokation
Bøgelunde Forsamlingshus


I anledning af det forestående kommunalvalg, afholder vi, Bøgelunde Forsamlingshus, vælgermøde onsdag den 13. oktober. Mødet indledes med fællesspisning klokken 18, og selve vælgermødet starter ca. 19.00.

Vi vil hermed invitere jer til at deltage med en kandidat, gerne en med lokal tilknytning, hvis muligt. Vi håber I har lyst til at deltage, og at I vil finde en (eller to, hvis I ønsker det) kandidat, der kan deltage på dagen.

Mødet kommer til at foregå efter ”forsamlingshusmodellen” – en model, hvor man samtaler, frem for at et panel debatterer med hinanden og svarer på spørgsmål foran et publikum. Alle sidder ved borde, af op til 12 personer, afhængigt af tilslutning – og de deltagende kandidater får 12-15 minutter ved hvert bord, inden de ”roterer” videre til næste bord.

Kandidaten får max 5 minutter til at præsentere sig og sine og partiets mærkesager, hvorefter publikum ved bordet kan stille spørgsmål og debattere med kandidaten. Stiller I med to kandidater, deler de to de fem minutter imellem sig. De aftaler selv, hvordan taletiden fordeles.

Tidsplanen vil blive styret forholdsvis stramt, så alle kan nå at høre alle partiers kandidater, inden mødet slutter klokken cirka 21.15.

Vi håber at I har lyst til at deltage, og bedes melde tilbage på jeres deltagelse hurtigst muligt, og senest den 28. september. Hvis I ønsker jeres kandidater nævnt med navn i forhåndsomtalen af arrangementet, skal navnene også meddeles senest 28. september. Tilbagemelding kan ske ved at besvare denne mail, eller på telefon til næstformand Rita Relster på telefon: 21434975.

Kandidaterne er naturligvis også inviteret til at deltage i fællesspisningen inden mødet. Der serveres valgflæsk med persillesovs. Giv gerne besked om deltagelse i fællesspisningen et par dage inden mødet.