Fredag formiddag den 20. september kl. 10 – 12 havde Flakkebjerg Efterskole arrangeret Klimastrejke på Nytorv i Slagelse i anledning af Fridays for Future bevægelsen. De havde indbudt Enhedslisten som taler, og Helene Gerup stillede sig op på talerstolen og holdt denne tale:
Som man råber i skoven, får man svar.
Hej jeg hedder Helene Gerup, og er kommet som repræsentant for Enhedslisten i Slagelse.
Her råbes høje og utvetydige slagord om fremtiden og om klimatilstanden på kloden. Det minder om oprøret i -68, som jeg dog kun har set billeder fra, da jeg dengang selv kun var en lille pige.
Er der en voksen tilstede bliver der råbt i dag. Og hvorfor, hvorfor, hvorfor gør de voksne ikke noget? Hvorfor sidder I på hænderne? Hvorfor løser I ikke den her klimakrise NU?
Men det virker som om, der ikke rigtig er nogen feedback…. Svaret blæser i vinden, som Bob Dylan engang skrev…. Alle er enige om, at vi har et problem, men hvem skal gøre noget ved det? Og hvad skal der til?
Vi savner kompetente ledere, vejvisere til den vej mod en klode, der kan bære udfordringerne. Til den klode, hvor alle har mulighed for at leve et ordentligt liv, mennesker og natur. Og en bæredygtig fremtid hvor vi får det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov.
Jeg synes selv, at jeg brænder lidt inde med svarene på hvordan – jeg føler ikke rigtig at jeg har mulighederne for at få dem frem i lyset, der er hele tiden andre som vil til ”fadet” om man så må sige. Der er altid penge på spil, uanset hvor vi vender og drejer os, handler det om profit, og om noget kan betale sig….
Men helt ærligt venner: Kan det betale sig at brænde alt krudtet af nu, så der ingenting er tilbage om ti eller tyve år? Jeg har drømt om at det opråb og det budskab som I lægger for dagen, ville komme i mere end tyve år nu, og de som er ældre end mig, har drømt om det endnu længere. Først nu begynder oprøret at ulme – for I unge kan godt se, at den er gal….
Mange er bare blevet holdt hen gennem årene med en søvndyssende forklaring med at sådan nogle forandringer har der jo altid været, og så snart en videnskabsmand eller kvinde stiller sig op og forklarer det, så stiller vi os tilfreds med det. Eller i den modsatte grøft, som næsten er den værste: at det er for sent, at der alligevel ikke kan gøres noget ved det nu – vores svineri og overforbrug af jordens ressourcer har gjort, at der nu kun er tilbage at nyde den korte tid der er tilbage. Men det er ikke rigtigt, vi kan altid gøre noget!
Vi kan skrue ned for kødforbruget, vi kan genbruge vores tøj og sko, vi kan isolere vores huse, anvende solen, jordens varme og vindens energi, alle de vedvarende ressourcer. Vi kan indrette os med nogle flere arbejdspladser, så alle kan være en del af projekt bæredygtig klode, og producere bæredygtig mad uden gift. Vi kan planlægge bedre end nogensinde før, hvis vi samler alle kræfter i alle aldre, for IT kan meget mere, end det vi har set hidtil. Hvis vi forstår at bruge det, og at tale sammen om at få løst opgaverne.
Og hvis vi – og det er måske det vigtigste – indser, at penge er ikke alt. At klimakamp også er klassekamp. At penge og kapital ikke skal være et middel til at vinde magt på bekostning af de der ikke har. Hvis vi indser, at vi skal fordele goderne mellem os, og at det ikke nytter bare at tænke på sig selv, eller at den der råber højest får ret. For som man råber i skoven, får man svar…. Og det kan betyde, at man ikke får svar. Vi skal tænke os om, vi skal turde spørge, når ting virker mystiske eller forkerte. Og vi skal adressere vores spørgsmål til de, som kan svare.
Måske er der en god grund til det meste, men der er sørme også meget i vores dagligdag, som er fuldstændig hul i hovedet. F.eks. gør man meget ud af, at der skal være næringsdeklarationer på vores fødevarer, men hvem bruger dem egentlig? Jeg ved fra min egen profession, som er ernæring og sundhed, at der stort set ikke bruges en femøre på at næringsberegne kost, hverken i det offentlige, vores sundhedssystem eller ude hos den almindelige forbruger. Det er også alt, alt for besværligt. Men hvis det nu kunne gøre en forskel?
Der er en række forskere, som for nylig er kommet med en klimaplan for fremtidens fødevarer kaldet ”Food Planet Health”, som har regnet sig frem til en plan for et bæredygtigt fødevaresystem. Og ikke overraskende for jer sikkert, så går det ud på at skrue ned for kødforbruget, og op for grøntsager. Og det er ikke bare sundt for planeten, men også for vores egen sundhed. Så hvorfor gør vi det ikke bare! Fordi det pr definition bliver sidestillet med at blive vegetar eller veganer, men det er jo ikke nødvendigvis der, vi skal hen alle sammen. Fint og i orden, at nogen vælger det, og det retter jo også op på balancen i det store regnskab. Men det kunne bare blive meget bedre, hvis alle rettede lidt ind, og fik skruet på de rigtige knapper. Hvis man på restauranter og i kantiner fik portioner med den rette kostsammensætning, både af hensyn til vores egen sundhed og for klimaet.
Og det er på tide, at politikere forstår, at de har et ansvar. Et ansvar for at sætte en dagsorden for udviklingen. Og at de ikke KUN skal lefle for deres vælgere, men fremføre argumenter for deres synspunkter. Jeg er led og ked af at høre partipolitikere tale om, hvad deres vælgere ønsker og vil, og derudfra træffe beslutninger. Det er ikke en måde at føre politik på, og det er på tide, at vi åbner øjnene og ser, at kloden brænder for vores fødder. Det er NU der skal rettes op, og det er NU vi skal tænke os om. Og det er jer unge, vi skal lytte til! Men tak for at I lyttede til mig – og fortsat god Friday for future!
Helene Gerup, Enhedslisten Slagelse.
