Nynne Pagels tale 8. marts

Jeg hedder Nynne og er medlem af Kommunistisk Parti.
Jeg er meget glad for at få lov til at være med på denne 8. Marts her i Korsør.
Kvindernes Internationale Kampdag er vigtig at markere, og en dag, der både får mig til at tænke tilbage og frem. Nu er temaet på denne 8. Marts den internationale kvindekamp, og hvad kender jeg så til den, tjah..
Jeg var i Palæstina i slutningen af 2018 og mødte her nogle helt vildt seje kvinder og mænd, men tænker jeg internationalt og 8. Marts kommer jeg til at tænke på min datter Maria. Da Maria var 18-19 år, altså for omkring 25 år siden, rejste hun til Mexico og levede et halvt år hos Chiapas indianerne. Her var der nogle rigtig seje kvinder. F.eks var det en kvinde, der var Commandante og en mand der var Subcommandante. Og sådan er det faktisk også i dag i flere guerillagrupper
rundt omkring i verden. Da kvinderne i den landsby Maria boede i, var trætte af at mændene drak deres løn op, blev alkohol da bare forbudt. Det var tydeligt, at det var kvinderne, der havde mest at skulle have sagt. På det tidspunkt Maria var der, var der indgået en fredsaftale mellem zapatisterne
og militæret, der ellers havde haft for vane, at gå ind i landsbyerne og skyde på folk. Nu måtte militæret ikke længere bare gå uhæmmet ind i landsbyerne, men de måtte selvfølgelig gerne køre på offentlige veje. Disse veje havde det jo godt nok med at gå igennem landsbyerne, men det var da
bedre end ingenting. Maria skulle sammen med andre udlændinge fungere som fredsobservatør. Hun oplevede 8. Marts i en lille zapatistlandsby. Da militæret denne dag kørte gennem landsbyen stod de udenlandske observatører på række ud mod landevejen, og bag dem stod alle de indfødte
kvinder med ryggen til vejen og med knyttede næver. Det virkede utroligt stærkt, men det var også rystende, da militæret kørte igennem med våbnene rettet mod de unge observatører. Maria oplevede og lærte mange ting i Mexico. Hun synes selv, at det er lidt sjovt, at hun skulle rejse så langt væk for at finde ud af at 8. Marts faktisk blev grundlagt på et stormøde ledet af den tyske kommunist Clara Zetkin i København. Det var de mexicanske kvinder der fortalte hende dette, og jeg kan så bare tænke, at jeg er en dårlig mor, det burde jo have været mig, der fortalte hende det. Jeg kan så nu tilføje at mødet fandt sted i 1910 i Folkets Hus, som også var kendt som Ungdomshuset på Jagtvej 69, som nu desværre er blevet revet ned. I følge en rapport fra 2019, hvor man sammenligner 129 lande scorer Danmark højest på ligestilling efterfulgt af de øvrige nordiske lande, men der er stadig meget, der halter. Vi fik 89,3 på en skala fra 0-100. Målingen er lavet på FNs verdensmål om lighed mellem kønnene. Danmark halter dog bagefter både Georgien, Kazakhstan og Litauen i forhold til, hvor mange kvinder, der er i uddannelse. I Danmark sidder også færre kvinder i Folketinget end i Senegals og Rwandas parlamenter. I 2020 har vi stadig ikke ligeløn. Som medlem af 3F får jeg hvert år i starten af november måned en lille reminder om, at nu har jeg fri resten af året, hvis man sammenligner kvinders og mænds arbejdstid og løn. Der er stadig store forskelle på kvinders og mænds løn. Mænd tjener i gennemsnit 13% mere i timen end kvinder. Lønforskellen er blevet mindre, men set over et livsforløb kan den måles i millioner af kroner. I 2018 havde ufaglærte kvinder i følge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en gennemsnitlig livsindkomst på 10,9 mill.kr, hvorimod en ufaglært mand havde en gennemsnitlig livsindkomst på 12,7 mill.kr. I disse dage hvor der forhandles nye overenskomster på det private område, hyldes fritvalgsordningerne, men der skal ikke være tvivl om, at hvis du er enlig mor i et lavtlønsarbejde, så vil du aldrig have muligheden for at vælge at pengene skal gå til pensionsordning, da presset på at få arbejde, fritid, indkomst og børn-enderne til at nå sammen, er for stort til at man også fravælger ekstra løn eller frihed for at spare op til pension. Så også på pensionsområdet kan uligheden blive større i fremtiden. Respekten for kvinder som ligeværdige personer kommer også for en dag, når man ser på antallet af voldtægter. Gennemsnitligt er 6200 kvinder årligt blevet udsat for tvangssamleje i perioden 2008-2018 og der ses desværre en stigende tendens. 48 % af disse er fuldbyrdet tvangssamleje og 67 % er sket i et privat hjem. Langt de fleste anmeldes ikke. I 2018 modtog politiet 1672 anmeldelser. 127 personer blev dømt. I et livsperspektiv er ca. 16% af ofrene mænd, mens 84% er kvinder, og det er unge under 24, der er mest udsatte. Tusindvis af kvinder og børn forarmes under kontanthjælpsloftet og de eneste boliger, der er til at betale rives ned pga. Ghettopakken.
Efter store stigninger i omfanget af fattigdom i Danmark over de sidste år er udviklingen stagneret ved omkring 250.000 personer under fattigdomsgrænsen. Ser man på antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen var dette 61.200 i 2018. Dette forventes at falde en smule yderligere, men det er stadig utroligt skræmmende. De seneste undersøgelse af udsatte børnefamilier viser, at over halvdelen ikke har haft råd til at købe nødvendigt fodtøj eller overtøj til børnene, som vinterstøvler og vinterjakke. Fattige børn!! I Danmark!! Det er skammeligt. Hvorfor er der ikke større reaktioner på dette? Hvordan kan vi leve med det? Hvordan kan vi som kvinder finde os i, at normeringerne i daginstitutioner er blevet så dårlige? At hospitaler ikke har nok læger og sygeplejersker, og i det
hele taget de voldsomme nedskæringer indenfor det offentlige, hvor velfærden er ved at blive overtaget af velgørenhed? Der er utallige opfordringer fra kommunerne, som ønsker at frivillige skal gå ind og overtage især de opgaver, som tidligere blev udført af kvindelige ansatte. Hvordan kan vi som kvinder leve med, at vi smider bomber i hovedet på folk i fjerne lande og kalder disse uhyggelige angreb for nødvendigt forsvar for Danmark? I Danmark ejer de 100 rigeste det samme som de 1.790.000 fattigste. Overklassen har raget til sig. Kigger man på en kommune som Rudersdal
ejer de 100 rigeste i alt 33.000.000.000,- Der er pres på realløn, arbejdsforhold, faste ansættelser og mulighed for fuldtidsjob. Efterlønnen er undergravet, pensionsalderen er fortsat med at stige, så vi skal arbejde til vi segner. Der præsenteres åbenlyst forslag om at fratage de fattigste deres stemmeret og indføre et forsørgelseskriterium. (Forslag stillet af Søren Hviid Pedersen,
lektor for statskundskab ved syddansk universitet (kronik i berlingske og bakkes op af Asger Aamund)). Så længe at vi har et kapitalistisk samfund vil der altid være nogle der er
undertrykte både i fht. køn, seksualitet, farve og religion. Det er kendetegnende for det kapitalistiske system. Der skal hele tiden være nogle som kan blive udstillet, nogle som vi kan se ned på, og som vi ikke vil være en del af. Det er rigtig smart, for så længe at vi bruger vores tid til at sparke
nedad, så har kapitalens håndlangere frit lejde. Derfor er kvindekampen en kamp for et andet samfund. Et samfund, der sætter mennesket højere end penge. Et samfund, hvor vi hjælper hinanden på solidarisk vis. Derfor hænger kvindekamp og klassekamp uadskilleligt sammen.
Og varme hænder kan også knyttes. Så derfor “Kvinder – lad os forene os!”