Boeslunde Skole

Thomas Clausen, byrådsmedlem for Enhedslisten

Der var ingen faglig, pædagogisk eller økonomisk begrundelse for at lukke Boeslunde Skole, da et flertal i byrådet bestående af borgerlige partier og SF traf beslutningen i januar 2023. I dag, mandag formiddag, træffes den endelige beslutning om salg af Boeslunde Skole. Det foregår på et møde i byrådets Økonomiudvalg. Da der er tale om salg af ejendom, foregår det på et lukket punkt på dagsordenen. Enhedslisten er ikke repræsenteret i udvalget, men dagsordenspunktets overskrift er synlig på kommunens hjemmeside. En genåbning af skolen ville være at foretrække. Det ville være godt for børn, forældre og fremtidens personale og for lokalområdet.