Om at tage ansvar

I en af kommentarartiklerne til Slagelses budgetforlig 2019 i Sjællandske udtrykker Ann Sibbern fra Dansk folkeparti, at Enhedslisten ikke tager ansvar.

Nu er det jo sådan, at enhver handling har en konsekvens og dermed altid medfører et ansvar. En afstemning ligeså. Hvis man stemte for 2019 budgettet, har man tage ansvaret for hele budgettet, både de gode og dårlige ting. Det valgte Enhedslisten så ikke at gøre. I stedet stillede man ved 2. behandlingen nogle ændringsforslag, som man mente kunne forbedre budgettet.

Alle forslag blev nedstemt med stemmetallene 1 for og 30 imod.

Ann Sibbern og 29 øvrige byrådsmedlemmer tog dermed ansvar for:

at normeringerne på daginstitutionerne de næste år, bliver stadig blandt de dårligste i Danmark,

at familierådgivning, som kan give udsatte familier en bedre tilværelse, bliver minimal,

at overgang til økologisk drift på kommunalt ejede jorde ikke bliver aktuelt,

at uddannelsesparate unge under 25 år ikke kan tilbydes en fornuftig beskæftigelse, samt

at forsorgsmuseet, som bygger på historikken fra Andersvænge, syltes. Et museum som kunne profilere Slagelse som psykiatriby.

Der er forskellige måder at tage ansvar på.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

89 − = 79